tirsdag den 22. marts 2011

Træn taknemmelighed og bliv glad for dit liv

En lille taknemmelighedsøvelse
(uddrag fra bogen "Lev dig lykkelig - med positiv psykologi" af Sarah Zobel Kølpin)

Taknemmelighed er en vigtig faktor, hvis vi gerne vil gøre vores liv mere lykkeligt.
Når vi føler taknemmelighed, føler vi os nemlig mere kærlige, tilgivende, glade og entusiastiske. Du kan træne din evne til at føle taknemmelighed. Brug en notesbog eller din kalender, og neter et par gange om ugen, fem ting som du er taknemmelig for.
Fem nye punkter hver gang, så du efter et stykke tid har samlet et lille arkiv over ting i dit liv, som du sætter pris på. Gør det evt. sammen med din partner, så I kan inspirere hinanden.
Her er nogle af mine egne eksempler:

* Jeg er taknemmelig for livet
* Jeg er taknemmelig for, at jeg har to raske og sunde børn
* Jeg er taknemmelig for, at jeg bor i et land, hvor der ikke er krig
* Jeg er taknemmelig for, at jeg kan skrive denne bog
* Jeg er taknemmelig for, at min mand og jeg er gode til at løse de konflikter, der opstår i et parforhold

Ingen kommentarer:

Send en kommentar