Interview fra ALT for Damerne, 2008 i forbindelse med udgivelsen af bogen "Lev dig lykkelig - med positiv psykologi".
Der står en gammel, hvid porcelænskakkelovn i køkkenet. Messinglågerne er åbne. I ovnen er en hylde med fyrfadslys, lidt Jesus, lidt Buddha. Et par juleengle i papir. Lidt øst, lidt vest. Lysene bliver tændt om aftenen ved skumringstid i Sømandshvile, det store, hvide hus i Rungsted, hvor 34 årige Sarah Zobel Kølpin bor med sin mand, tidl. balletdanser Alexander Kølpin, og deres to børn, Roberta på 6 og Vincent på 2 år.
Kakkelovnsalteret er hendes. Hun er selv sådan. Lidt øst, lidt vest. Har rejst med rygsæk i flere måneder i Indien, og besøgt forskellige guruer. Sammen med sin mor, i øvrigt. Har medigteret, siden hun var ganske ung og gør det stadig flere gange om ugen. -
"Jeg har både oplevet himmel og helvede under meditation. Været dybt ulykkelig og grædt i flere timer - men andre gange også oplevet en så intens lykkefølelse, at det var som at smelte sammen med resten af verden. Der var ingen modstand, ingen forbehold, ingen fordomme. Det er en følelse af kærlighed, fred, renhed og taknemmelighed. Lykke", fortæller Sarah Zobel Kølpin.
Hun er uddannet psykolog. Afleverede sit speciale blot få dage før, hun fødte sønnen Vincent for et par år siden. Specialet skulle egentlig handle om medarbejdertilfredshed på Novo Nordisk, hvor hun dengang arbejdede. Men hvorfor nøjes med at være tilfreds? Hvorfor ikke stile lidt højere? HVorfor ikke gå efter lykken?
Under arbejdet på specialet stødte Sarah Zobel Kølpin på en forholdsvis ny retning inden for psykologien, nemlig positiv psykologi - som hun nu har skrevet den første bog på danske om, "Lev dig lykkelig - med positiv psykologi".
-
"Jeg tror, at jeg har en kilde til lykke inden i mig selv. Det har vi alle sammen. Jeg kalder det for den positive essens af os selv, og den ligger sådan lidt sovende i os. Men det er en hane, som vi kan skrue mere op for, hvis vi har de rigtige redskaber. Meditation er én mulighed. Brugen af positiv psykologi er en anden. Og i kombination bliver resultatet bare endnu bedre".
Fokus på det gode
Meget forenklet gør positiv psykologi det modsatte af traditionel psykologi: Frem for at orientere sig mod problemer, dårligt selvværd, ulykkelig barndom og traumer i alle varianter, retter den positive psykologi sit fokus mod dét i dit liv, der faktisk fungerer. Mod for eksempel positive følelser og karaktertræk...og prøver at fylde mere af det gode på og få det til at vokse. Eller med Sarah Zobel Kølpins egne ord:
-
"Hvis du kun bruger energi på at fjerne problemer, tilfører du dem faktisk mere energi, og kan på den måde komme til at fastholde dem. Derfor skal du skifte fokus til dét, du virkelig ønsker i dit liv.
Du kan sammenligne det med et badekar med vand og en stor klump jord. Traditionel psykologi vil forsøge at rense karret for snavs. Positiv psykologi vil derimod hælde rent vand i, indtil det rene vand fylder meget mere. Den positive psykologi er videnskabeligt funderet, og den er derfor andet og meget mere end blot at TÆNKE positivt. Den er et redskab, der kan bruges til at søge mod indre ligevægt, balance, klarhed og positivitet - og ad den vej mod et lykkeligere liv", mener psykologen.
-
"Da jeg begyndte at interessere mig for psykologi som fag, havde jeg selv meget fokus på de negative ting i feks. min opvækst. Og jeg har da også arbejdet med almene psykologiske problemer som svigt, mindreværd og følelsen af ikke at være god nok. Men det er ikke nok at bearbejde og fjerne sine problemer, der skal også fyldes noget meningsfyldt på. For dér, hvor vi har vores energi og opmærksomhed, dér har vi vores verden".
Udefra set - gennem billed- og sladderbladenes telelinser, er det noget af en velduftende balje, Sarah Zobel Kølpin selv svømmer rundt i. Og altid har kunnet dyppe sig i. Hendes hjem, et par minutters gang fra Strandvejen, er for eksempel g-e-n-n-e-m-f-ø-r-t LÆKKERT. Spisestuen, hvor vi skal sidde, er indrettet med fede grafiske tapeter, et par kæmpe sorte lamper over spisebordet, slidte 7'er-stole i brunt læder, fotografier i sort-hvid. Ikke iscenesat, bare lækkert!
Og så er hun smuk. Sød. Tænksom. Med meget mørke øjne og en snert af melankoli. Vi taler om at være født med hver sin helt egen tone, som kan variere over lys og lethed, til det mørkere og mere tungsindede sind, da vi sætter os med kaffen ved det lange blanke træbord. Optimisten kontra pessimisten. Sarah Zobel Kølpin er overbevist om, at selv om noget at grundtonen i vores sind måske er medfødt, så kan vi alligevel trække vores opmærksomhed og bevidsthed væk fra modløshed og negative tanker. Vi kan lære at vænne os til at tænke optimistisk. Det kræver selvindsigt og vilje.
-
"Nogle mennesker har det bare i blodet, de har mere energi, de er gladere, mere begejstrede. Alexander, min mand, har nok en lidt lysere tone end mig, hvor jeg er mere sortseer. Men jeg synes, at det er lykkedes mig at ændre på mit generelle lykke-niveau og min glæde ved livet, fordi jeg kan tage mig selv i nakken, når min hjerne løber løbsk, og jeg vader rundt i gamle mønstre og vanetænkning".
Jeg var meget splittet
Ét af Sarah Zobel Kølpins negative mønstre handler om at bekymre sig for meget om fremtiden. Og hendes opvækst, som udefra set var ren glamour, har da også været kraftigt medvirkende til, at hun begyndte at læse psykologi, forklarer hun i forordet til sin nye bog.
Som hun er lidt øst, og lidt vest, er der i Sarah Zobel Kølpin også én del arbejderklasse og én del overklasse. Sidstnævnte som medlem af en af de mest eksponerede familier i ugebladspressen herhjemme. En meget ambitiøs familie tilmed:
"Hvorfor få et 10-tal, når scalaen går helt op til 13", var holdningen, fortæller hun i sin bog.
-
"Jeg var meget splittet som teenager. Jeg følte mig ikke rigtigt hjemme nogen steder og vidste ikke, hvilke værdier jeg skulle tage med mig. Som voksen har jeg skullet kigge mig selv i spejlet mange gange, og har også selv gået i terapi for at finde ud af, hvad der egentlig driver mig".
Hendes mor, Anita Zobel, som er fotograf, kommer fra en helt anden baggrund end faderen, Peter Zobel: Husum versus Vedbæk.
-
"Mine forældre var gift, til jeg var fem år. Så flyttede min mor og jeg til en lejlighed i Hørsholm. Jeg har tilbragt meget af min barndom hos min mor mor og morfar, som passede mig hver anden weekend, og de tilhører altså arbejderklassen. Min mormor har arbejdet i Brugsen i 25 år, og min morfar har været skraldemand, og arbejdet hos Ford. De læser Ekstra Bladet, har boet i den samme lille lejlighed i Husum i 50 år, og sover stadig på den samme sovesofa i stuen, som de havde, da jeg var barn. Der er masser af kærlighed på min mors side af familien, men grundindstillingen til livet er, at 'det er ikke for de knækkede'...og knækket, dét bliver man før eller siden". Hun griner ved tanken, og bliver så alvorlig igen. -
"Med den indstilling får man altså en hård start. Man vokser jo op med en overbevisning om, at alt, der KAN gå galt, og VIL gå galt".
Tænk realistisk
Forklaringsstil kalder Sarah Zobel Kølpin det også i "Lev dig lykkelig - med positiv psykologi". Oplevelser og vilkår i vores barndom kan lære os optimistisk forklaringsstil. Eller en pessimistisk, som i hendes eget tilfælde.
-
"En følelse eller tanke kan kickstarte en hel spiral af negative skrækscenarier", siger hun og fortæller, at hun for eksempel opdagede en knude i brystet kort tid efter, at hun var holdt op med at amme. Det fyldte hende med rædsel, måske at skulle dø i løbet af kort tid - hvilket hun antog for at være så godt som sikkert, indtil hun endelig gik til lægen og fik at vide, at alt var normalt.
-
"Alle mine sort tanker forsvandt i samme øjeblik, jeg var lykkelig og lettet. Og pointen er, at bekymring og pessimisme påvirker vores liv mere, end vi tror. Og holder os fra lykken!
Nogle antagelser eller overbevisninger kan ligge så dybt i én, at de kan være svære at ændre. Men med positiv psykologi har jeg efterhånden lært at stoppe mig selv, inden jeg går over i det automatgear, hvor tankerne bare kører afsted med mig".
I "Lev dig lykkelig" fortæller Sarah Zobel Kølpin også, at hun siden barndommen har haft stor angst for at blive svigtet - især af mænd. At hun altid har savnet sin fars opmærksomhed og anerkendelse i sit liv. Og at oplevelser, hvor hun næsten instinktivt reagerer med frygt for at blive svigtet eller afvist, er typiske for hende. Situationen kan feks. opstå, hvis hendes mand er i byen hele natten med drengevennerne, skriver hun. Og giver et eksempel på, hvordan hun selv ved hjælp af metoder fra positiv psykologi, bevidst arbejder på at ændre den angstfyldte og negative indre dialog, der sætter igang. (se nederst i indlæg - "Øv dig i at tænke optimistisk")
-
"Det er vigtigt at blive opmærksom på den nedgørende og negative stemme inde i hovedet, når vi oplever - eller TROR, at vi oplever dårlige ting i livet. Pessimisme er tillært, og derfor kan vi også lære at skifte rille og bruge et nyt og positivt tankemønster, så vi ikke skal slæbe rundt på gammel, negativ bagage hele vores liv".
Tilgiv og slip hadet
Bagage af den tunge slags, kan vi i det hele taget med fordel give slip på, hvis vi gerne vil lukke lykken ind i vores liv, siger Sarah Zobel Kølpin. Hvordan? Ved at tilgive. Både mennesker der har såret eller svigtet os. Men i lige så høj grad os selv. I sin bog forklarer psykologen hvorfor:
-
"Vi har brug for at tilgive, når vi har haft oplevelser, som har sat sig spor i form af negative erindringer. Det kan være store, voldsomme krænkelser eller små forbrydelser, som ingen andre end du selv opdager. Så længe du ikke tilgiver, vælger du at holde fast i retten til at være vred, såret eller hadefuld. Du føler måske, at den, der har krænket dig, ikke fortjener din tilgivelse. Men samtidig vælger du også at slæbe rundt på en tung byrde af bitterhed og had, som sætter dig i ofrets hjælpeløse position. - I sidste ende går bitterheden og vreden mest ud over dig selv, fordi det er destruktive følelser, som holdes fast inde i din krop. At du tilgiver gør måske ingen forskel i den andens liv, mens det for dig kan føles, som om giften i kroppen langsomt forsvinder. Det er lettere at slippe de negative følelser", siger Sarah Zobel Kølpin.
-
"Resultatet kan være, at du måske mærker en følelse af accept og endda medfølelse for den, du tilgiver - og for dig selv. Især det sidste er vigtigt, når du gerne vil skabe et lykkeligere liv. Klicheen 'Du skal elske dig selv, før du kan elske andre', giver nemlig god mening.
Jeg tror, meget af vores lidelse og skænderier med andre mennesker i høj grad bunder i, at vi ikke kan lide os selv. Eller dele af os selv. Vi har jo alle sammen nogle dårlige karaktertræk, og vores ego fylder af og til for meget. Sådan er det bare. Men når vi ikke accepterer og tilgiver os selv for vores fejl og mangler, så kan vi heller ikke rumme, at andre ikke altid er perfekte".
Hvad har du tilgivet dig selv for?
-
"For at have bebrejdet mine forældre for dele af min opvækst, for eksempel. Jeg har også tilgivet mig selv for at være blevet for længe i halvdestruktive forhold til mænd, som ikke var gode for mig. Og jeg tilgiver til stadighed mig selv for ikke altid at være den perfekte partner og mor. Alexander kan sige den samme ting til mig 24 gange, og alligevel gør jeg, som jeg altid har gjort", smiler hun.
-
"Lykke handler ikke om at være perfekt eller have et perfekt, problemfrit liv. Tværtimod. Lykke er for mig en ny bevidsthed, hvor jeg er klar over de positive sider, mit eget potentiale og mine valgmuligheder. HVor jeg accepterer mig selv og bruger livet bedst muligt - ikke bare til at få opfyldt mine egne egoistiske behov, men hvor jeg prøver at gøre en forskel for andre også. Dét er ihvertfald tanken bag min bog".
ØV DIG I AT TÆNKE OPTIMISTISK
Vi kan alle sammen lære at tænke mere optimistisk, uanset hvad vores barndom har givet os med i bagagen. Metoden, som på dansk kaldes POKAL-metoden, lærer dig et nyt og mere positivt tankemønster, når du fører din indre dialog.
P STÅR FOR PRES ELLER UDFORDRENDE SITUATION
O ER OVERBEVISNING
K ER KONSEKVENSER
A STÅR FOR ANFÆGTELSE ELLER MODARGUMENT
L ER DEN LETTELSE, SOM DU FORHÅBENTLIG MÆRKER, NÅR DU HAR
VENDT EN NEGATIV OPLEVELSE.
Jeg vil forklare metoden, ved at tage udgangspunkt i en udfordring fra mit eget liv:
PRES: Min mand Alexander er i byen med sine drengevenner og kommer meget sent hjem.
OVERBEVISNING: Jeg reagerer ved at tænke, at min mand ikke elsker mig mere, og at han sikkert har mødt en anden. Jeg er sikker på, at han vil forlade mig, og at vi skal skilles.
KONSEKVENSER: Jeg kan ikke sove og hvirvler rundt i sengen, mens jeg hver halve time tjekker uret.
ANFÆGTELSE: Jeg siger til mig selv, at nu skal jeg holde op med at pine mig selv. Jeg skal tænke på, at det er dejligt, at Alexander har det sjovt med sine venner, og at vi har et forhold, hvor der er rum og frihed til, at vi både morer os sammen og hver for sig. Denne bekymring har ikke noget med ham at gøre, men handler mere om mig selv. Og i øvrigt er jeg ret sikker på hans kærlighed til mig.
LETTELSE: Jeg får ro i sindet og minder mig selv om, at jeg også selv ved flere lejligheder er kommet sent hjem. Derfor får vi en bedre dialog, når han kommer hjem, fordi jeg ikke er i dårligt humør. På længere sigt får vi begge mere frihed til at være os selv i forholdet.
(Uddrag fra "Lev dig lykkelig - med positiv psykologi" af Sarah Zobel Kølpin)
